Hvorfor skriver en headhunter om elnettet? Det er et fair spørgsmål. Jeg er ikke energiingeniør. Jeg driver ikke et netselskab. Og jeg arbejder ikke hos Energinet. Jeg er headhunter. Mit arbejde handler grundlæggende om at forstå, hvad der skaber vækst i virksomheder – og hvad der bremser den.
De seneste år har jeg talt med et stigende antal direktører, investorer, virksomhedsejere og bestyrelser om grøn omstilling, nye investeringer, digitalisering og fremtidige vækstplaner. Det interessante er, at samtalerne sjældent starter med energi. De starter med mennesker. Med kapital. Med strategi. Med markedsmuligheder.
Men overraskende ofte ender de et helt andet sted. Kan vi få den nødvendige kapacitet? Kan vi få adgang til strøm? Hvor lang tid tager det? Hvorfor er der så meget bøvl? Følger infrastrukturen med investeringerne?
Det har fået mig til at interessere mig for et område, som de færreste uden for energisektoren normalt beskæftiger sig med.
Elnettet.
Ikke fordi kabler og transformerstationer i sig selv er særligt interessante. Men fordi adgang til energi i stigende grad ser ud til at blive en konkurrenceparameter for virksomheder, investeringer og arbejdspladser. Derfor handler denne artikel i virkeligheden ikke om energi. Den handler om vækst.
Jo flere virksomheder jeg taler med, desto mere overbevist bliver jeg om, at vi risikerer at undervurdere betydningen af en grundlæggende forudsætning:
Adgangen til energi.
Danmark har satset massivt på elektrificering. Vi bygger mere vedvarende energi. Vi investerer i Power-to-X. Industrien omstiller produktionen. Datacentre etableres. Varmepumper erstatter fossile løsninger. Elbiler bliver hverdag.
På mange måder er det en succeshistorie. Men succesen skaber også et nyt pres.
For mens efterspørgslen efter elektricitet vokser hurtigt, tager det fortsat mange år at planlægge, godkende og udbygge den infrastruktur, der skal transportere strømmen derhen, hvor den skal bruges.
Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at nogen har gjort noget forkert.
Det er snarere et tegn på, at vi befinder os midt i en transformation, som er større og hurtigere end det energisystem, vi oprindeligt byggede. Danmark har, så vidt jeg ved, ikke et dårligt elnet.
Tværtimod.
Vi har et af verdens mest stabile elforsyningssystemer, og Energinet samt netselskaberne har gennem årtier leveret resultater, som mange lande ville misunde os. Derfor handler diskussionen heller ikke om forsyningssikkerhed.
Elnettet er måske ikke problemet. Det er symptomet.
Hvad fortæller elnettet os om Danmarks evne til at gennemføre store forandringer?
Måske er det en gordisk knude, der handler om ledelse, eksekvering og konkurrenceevne. Måske er det mindst fem problemer, som hænger tæt sammen:
1. Vi har ambitioner, der vokser hurtigere end vores eksekveringsevne
Danmark er blevet ekstremt dygtig til at sætte mål.
70 %-målsætning. Elektrificering. Power-to-X. Forsvar. AI. Digitalisering.
Men vi er ikke nødvendigvis blevet tilsvarende bedre til at gennemføre dem. Elnettet er et konkret eksempel på et bredere problem: Evnen til at omsætte ambition til virkelighed.
2. Ingen ejer helheden
Noget af det mest interessante ved elnettet er, at ingen reelt ejer hele udfordringen.
Ministeriet har en del. Energinet har en del. Netselskaberne har en del. Kommunerne har en del. Miljømyndighederne har en del.
Alle gør deres arbejde.
Men ingen har ansvar for slutresultatet.
Det er efterhånden et klassisk dansk problem. Vi har mange dygtige institutioner. Vi har færre, der har mandat til at samle dem.
3. Vi planlægger efter sikker efterspørgsel i stedet for sandsynlig vækst
Det er måske den mest kontroversielle pointe. Store dele af vores system er bygget til at reagere på dokumenteret behov.
Det giver mening.
Problemet er bare, at vækst sjældent kommer med garanti. Når virksomheden står klar til at investere, er det ofte for sent at begynde at planlægge infrastrukturen.
Det gælder elnettet.
Det gælder havne.
Det gælder erhvervsområder.
Det gælder forsvar.
Måske skal vi blive bedre til at investere på baggrund af sandsynligheder frem for sikkerheder.
4. Danmark mangler måske i stigende grad “byggekapacitet”
Ikke kun fysisk. Organisatorisk. Administrativt. Ledelsesmæssigt.
Vi mangler mennesker, der kan gennemføre store projekter. Projektledere. Ingeniører. Myndighedskapacitet. Specialister. Elnettet afslører i virkeligheden et kapacitetsproblem langt bredere end energi.
5. Konkurrencen er blevet hurtigere
Måske er dette den vigtigste pointe. Problemet er ikke nødvendigvis, at Danmark er blevet langsommere. Problemet er, at verden omkring os er blevet hurtigere.
USA investerer massivt. Mellemøsten investerer massivt. Asien investerer massivt.
Virksomheder kan i stigende grad vælge mellem lande.
Så spørgsmålet er ikke:
“Kan Danmark bygge et godt elnet?”
Det kan vi.
Spørgsmålet er:
“Kan Danmark bygge det hurtigt nok?”
Så måske skal overskriften på denne artikel ikke være – “Elnettet – den gordiske knude?”
Den burde måske hedde: “Kan Danmark stadig gennemføre store projekter?”
Jeg er ikke ekspert i højspændingskabler. Men som headhunter arbejder jeg med organisationer, ledelse, beslutningskraft, kompetencer og eksekvering. Og det er måske i virkeligheden dét, denne artikel handler om. Elnettet er bare stedet, hvor problemet er blevet synligt.
Derfor kunne man ønske at den nye minister har absolut fokus på det allervigtigste:
…tage ejerskab for helheden.
Ikke for kablerne. Ikke for Energinet. Ikke for netselskaberne.
Men for spørgsmålet:
Kan Danmark gennemføre elektrificeringen hurtigt nok til, at vækst, industri og investeringer ikke bremses af vores egen infrastruktur?
Det er hendes første prioritet.
Den nye minister bør som absolut første prioritet tage ejerskab for helheden. Danmark har gjort det før. Vi gjorde det med den digitale infrastruktur. CPR, NemID, MitID, Digital Post og borger.dk blev ikke stærke, fordi hver myndighed byggede sin egen løsning i sit eget tempo. De blev stærke, fordi vi på et tidspunkt forstod, at digitalisering krævede fælles standarder, fælles infrastruktur og et samlet blik på borgerens og samfundets behov. Nu står vi med en tilsvarende opgave i energisystemet. Elnettet må ikke ende som summen af mange lokale delbeslutninger. Det skal behandles som national vækstinfrastruktur.
For lige nu virker udfordringen for fragmenteret. Alle ejer en del af problemet. Men ingen ejer oplevelsen for virksomheden, investoren eller samfundet. Det bør den nye minister ændre.
For i sidste ende handler det ikke om kabler.
