Den 31. august 2022 afholdes Board Briefing 2022 for tredje år i træk arrangeret i et samarbejde mellem Ingvardsen Partners og Valcon. 

Dagen vil byde på spændende oplæg fra Kristian Jensen, Mette Vestergaard, Thomas Ahrenkiel, Ole Dahl Ingvardsen, Poul Skadhede, Stine Birk og Jeppe Handwerk.

De nyeste trends i bestyrelsesarbejdet vil blive belyst, med fokus på temaer som:

  • Den geopolitiske situations betydning for danske virksomheder
  • Green Power og mulighederne for dansk erhvervsliv
  • Forsyningsstrategiske overvejelser i en ny virkelighed
  • Alternative energikilder i et marked med stigende energipriser
  • Vand – en bæredygtig forretning
  • Hvordan skalerer man en milliardvirksomhed – Kundefokus og digitalisering

Ingvardsen Partners glæder sig til at byde alle deltagere velkommen til en inspirerende dag på Copenhagen Marriott Hotel!

Board Briefing 2022 program

Talerne

Europæisk Direktør Thomas Ahrenkiel, Macro Advisory Partners

Europæisk Direktør Thomas Ahrenkiel, Macro Advisory Partners

Thomas Ahrenkiel er europæisk direktør for Macro Advisory Partners, der giver sine kunderne strategisk indsigt til at navigere i krydsfeltet mellem globale markeder, geopolitik og politik. Thomas har været tilhørt den danske embedsmandsstand i mere end 25 år og beklædt de højeste embedsmandsposter i Danmark og Bruxelles. Han har haft flere på hinanden følgende ledende stillinger i Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigstjenesten.

Adm. Direktør Kristian Jensen, Green Power Denmark

Adm. Direktør Kristian Jensen, Green Power Denmark

Kristian Jensen er administrerende direktør for Green Power Denmark, Danmarks grønne erhvervsorganisation, der fungerer som talerør for den danske energisektor og skal sætte tempo på den grønne omstilling.

Kristan er tidligere folketingsmedlem og formand for Venstre og har beklædt posterne som hhv. finans-, skatte- og udenrigsminister.

Bestyrelsesformand Stine Birk, Sustainable Bio Solutions

Bestyrelsesformand Stine Birk, Sustainable Bio Solutions

Stine Birk er bestyrelsesformand og formand for ESG-udvalget i Sustainable Bio Solutions. SBS bygger et af verdens største biogasanlæg og har en vision om at være ledende indenfor biogasindustrien i Danmark samt investere i andre vedvarende energiprocesser.

Derudover er Stine Industry Partner hos Arjun Infrastructure Partners i London. Arjun investerer i infrastruktur globalt og forvalter 30 mia. DKK. Stine er professionelt bestyrelsesmedlem og har mere end 20 års dansk og international erfaring med bestyrelsesarbejde, rådgivningsvirksomhed, globale direkte investeringer og fondsinvesteringer fra ATP Pension, Industriens Pension, DNB Bank, PwC Advisory og Finansministeriet.

CEO Mette Vestergaard, DHI

CEO Mette Vestergaard, DHI

Mette Vestergaard er CEO i DHI A/S – en global digital rådgivnings- og ingeniørvirksomhed med speciale i vand, vandmiljøer og vandteknologi.

Mette har tidligere beskæftiget sig med transformation, digitalisering, bæredygtighed samt ledelsesudvikling og rådgivning i virksomheder som Accenture, Novozymes, Mannaz og LEO Pharma.

Mette sidder i en række bestyrelser og har ved flere lejligheder været udpeget som medlem af en regeringskommission.

CEO Jeppe Handwerk, Copenhagen Medical

CEO Jeppe Handwerk, Copenhagen Medical

Jeppe er CEO i Copenhagen Medical, som arbejder for at højne danskernes sundhed med fokus på forebyggelse. Bedst kendt for at have etableret Copenhagen Medical der for Regionerne leverede Hovedstadens test- og vaccinationscentre. Endvidere er Jeppe President og CEO i Copenhagen Group, der siden 2005 har haft succes med talrige og forskelligartede projekter for Nato, UM og UN og har leveret opgaver i konflikt- og postkonfliktlande og -regioner.

Managing Partner Ole Dahl Ingvardsen, Ingvardsen Partners

Managing Partner Ole Dahl Ingvardsen, Ingvardsen Partners

Ole Dahl Ingvardsen har i mere end 15 år været en betydelig spiller inden for Executive Search og board services i Skandinavien. Fundamentet for dette er bl.a. markant topledelseserfaring fra KMD, TDC m.fl. Ole har omfattende bestyrelseserfaring fra betydende virksomheder – nationalt og internationalt.

Partner Poul Skadhede, Valcon

Partner Poul Skadhede, Valcon

Poul Skadhede har over 20 års konsulenterfaring og er Partner i Valcon. Han har været direkte ansvarlig for nogle af de mest effektfulde skandinaviske konsulentprojekter, som typisk har fokuseret på strategi, capital markets, turnarounds og virksomhedstransformationer. Poul har været ansvarlig for mere end 350 projekter hos mere end 120 kunder på tværs af Skandinavien, Asien og Nordamerika. Udover sine roller hos Valcon har Poul flere bestyrelsesroller, bl.a. som bestyrelsesformand i Dansk Industri/Hovedstaden.