Til Bestyrelseskvinders årsmøde 2021 var jeg inviteret til at give mit bud på kompetencer, der kunne være relevante at overveje til ’Fremtidens Bestyrelse’.
Som headhunter er jeg dagligt i kontakt med bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Jeg lytter til mulige kandidater og hører om deres bedrifter samt udfordringer og evaluerer kompetencer hos bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Dermed ikke sagt, at en headhunter får det fulde overblik over hvad der er behov for fremadrettet i topledelse.
Generelt kan det måske endda siges, at en række kompetencer har en kortere levetid i en tid, hvor digitalisering, den grønne agenda, geopolitiske magtspil, en pandemi og andre større bevægelser påvirker de fleste virksomheders strategiske fundament og forretningsmodel.
Alligevel tillod jeg mig at give et bud på, hvad man måske bør overveje i bestyrelsen.
I mit oplæg tog jeg udgangspunkt i følgende 5 tunge, strategiske tendenser, som kan have betydning for kompetencesammensætningen i fremtidens bestyrelse:
Digital Supply Chain
Som mange andre af virksomhedernes kernefunktioner har også supply chain fokus på digitalisering. Effektivisering og digitalisering af kerneprocesser i virksomheden har været god latin i en række år. Mulighederne for digitalt at binde de interne kerneprocesser sammen med underleverandører og kunders processer er dog steget markant. Brugen af blockchain kan f.eks. skabe markante besparelser samt øge tilliden mellem de forskellige aktører i et forretningsmæssigt samarbejde.
Et eksempel er shippingindustrien, hvor Mærsk allerede har eksperimenteret med blockchain i forbindelse med containertransport. En af de allerstørste omkostninger ved containertransporten er dokumentationen. Dokumentationen for én enkelt container fra Shanghai til Rotterdam er på 3.000 sider, og halvdelen af omkostningerne ved transporten af containeren er dokumentet selv, fordi det skal godkendes og stemples og underskrives af havnemyndigheder og parter i handelen. Det er kompliceret og dyrt. Med Blockchain laves et system, der kan erstatte den omfattende dokumentation med en digital, kryptografisk registrering.
Blockchain bruges også til sporing af fødevarer. Ved at registrere produkter i en blockchain, kan man eksempelvis følge samtlige led i produktionen af en flaske olivenolie fra en gård i Italien til salg i et dansk supermarked. Det vil øge transparensen og sporbarheden af enkelte fødevarer. Hvis registreringen foregår i en blockchain, vil man hurtigt kunne finde ud af, om en jomfrueolivenolie pludselig er blevet ændret til en ekstra dyr eller om der er tilsat uønskede ingredienser.
Sustainability
Der er fortsat brug for fokus på den grønne omstilling, og det har også en masse implikationer for bestyrelsens arbejde. Det handler om at arbejde med flere bundlinjer og ikke mindst at sikre gode styringsdata på alle bundlinjer. Andre elementer er transparens og sporbarhed. Investorer og kunder vil i stigende omfang stille krav om at virksomheden kan dokumentere, hvor produkter hidrører fra samt hvilke råvarer, der indgår i produktet. ESG målene er for længst blevet udråbt som Danmarks største eksport katalog. Bestyrelsen bør sikre sig at virksomhedens teknologier og kompetencer bringes i spil i kundernes ESG fokus.
Cyber risk
Her scorer en del bestyrelser lavt rent kompetencemæssigt, og der er brug for et fornyet fokus på cybersikkerhed, som udgør én af de store, strategiske og særdeles forretningskritiske trusler i verden i dag. Har du ikke styr på cyber, har du – muligvis – ikke styr på din forretning. Bestyrelsen bør sikre sig, at virksomheden ikke kan udsættes for ransomware og hacking, men bør også have et meget skarpt blik på, hvor brugen af kunstig intelligens og kryptering kan udfordre virksomhedens image. Hvilke data indsamles – og hvordan gøres der brug af disse data? GDPR er ikke blot en trussel om høje bøder, men derimod en påmindelse om, at alle i virksomheden kan lade bagdøren til essentielle data stå åben – ved en utilsigtet fejl.
Den sunde virksomhedskultur
Undervurdér ikke betydningen af kultur – heller ikke i bestyrelseslokalet. Bestyrelsens ansvar for en sund virksomhedskultur er vedtaget ved lov – for så vidt angår finansielle virksomheder. Risikoen ved en usund kultur kan ses på bundlinjen – grådighed, snyd og sexchikane – er blot et par eksempler på, hvordan den meget usunde kultur bør undgås. Også den mere subtile kultur, hvor man ikke tør fejle eller hvor diversitet ikke får mulighed for at bidrage til konkurrencefordele. Der er brug for en Growth Mindset kultur – hvor læring og præstation skabes i et psykologisk trygt miljø, så alle perspektiver bringes i spil. Også de nye og de anderledes. Den danske virksomhedskultur kan noget særligt – om samarbejde og kan sikre, at vi skaber virksomheder, som de dygtigste medarbejdere ønsker at arbejde hos. Bestyrelsens ansvar for en sund virksomhedskultur vil kalde på nye data fra HR, så risikoen kan vurderes.
Kampen om talent
Det bliver stadigt mere afgørende, at vi kontinuerligt er i stand til at tiltrække, rekruttere og fastholde de rette kompetencer – i et arbejdsmarked, hvor de absolut dygtigste vil kunne arbejde fra Danmark, men være tilknyttet virksomheder i Kina eller USA. Alt for mange virksomheder har et kortsigtet fokus på at tiltrække talent, men også at forstå hvilke kompetencer, der bliver behov for på længere sigt. Mangel på kompetente medarbejdere er en blokering for vækst og indtjening – og dermed en mærkbar risiko for virksomheden. Den humane ressource er strategisk vigtig, men i alt for mange virksomheder, er strategisk kompetence mapping, employer branding og talent attraction ikke på bestyrelsens agenda.
